Udenfor blæser det voldsomt og sneen ligger sig for en kort stund før den bliver til sjap. Pigerne har været ude og lave en snemand - han har dog allerede tabt både næse og mund. Nu sidder de med røde kinder ovenpå og leger med Lego. Jeg er så evig taknemmelig for at de næsten altid leger så godt sammen.
Manden har trodset vejret og er taget på jagt, jeg var ellers så egoistisk glad, da der blev ringet i morges og den jagt han skulle have været på i skoven blev aflyst pga. af risiko for faldne træer og grene. Men nu havde han sat sig i hoved at han skulle ud, og så er han svær at stoppe så han er taget ud på hans eget stykke jord og han har lovet mig ikke at gå ind i skoven.
Jeg skulle egentligt male i stuen men det er bare næsten for mørkt til at se noget, så jeg har sat mig ved mit klunse skrivebord på min loppe stol og nyder at mit lille kontor hjørne endelig er færdigt (for nu, i hvert fald). Og mens jeg sad her kom jeg til at tænke for bloggen, som jeg søsatte for år tilbage, men som aldrig rigtig fik fodfæste.
Nu tænker jeg at jeg starter op i det små og så må vi se hvor det ender.
Jeg tænker at bloggen vil blive fyldt med det som fylder i hverdagen.
Trine
